Mentoring

Min individuelle mentoring er et særligt tilbud til ledere, talenter og medarbejdere / specialister, der savner sparring, energi, glæde og følelsen af at stå stærkt i sig selv.

Enten fordi de ikke kan mærke, hvad de inderst inde vil, eller fordi de har brug for støtte til at forfølge deres ambitioner eller finde mening og ro i en forandringstid.

De er parate til at komme på en personlig rejse, hvor de lærer at genopdage g(l)emte ressourcer i sig selv. Som mentor vil jeg skærpe og holde visionen for deres ønsker, give kærlige skub og træning i konkrete og lavpraktiske værktøjer, som kan implementeres i en travl hverdag. Alt sker i 100 % fortrolighed og med fokus på den enkelte.

Vi vil komme til at fokusere på:

  • Integritet som forudsætning for at stå stærkt, roligt og trygt i sig selv - og i omskiftelighed
  • Den enkeltes evner til både at trække på sine maskuline ressourcer som det rationelle, målrettede, analytiske og strukturerede og sine feminine ressourcer som intuition, kreativitet, tillid og evnen til at åbne hjertet og fokusere sin energi
  • Både krop, sind og sjæl som løftestænger til at udvikle sig personligt og blive i stand til at opnå endnu bedre resultater
  • At se den enkelte mere klart og udefra uden at blande personlige erfaringer, holdninger eller begrænsninger ind i det, men udelukkende ved brug af intuitive evner

Hvornår er det aktuelt?
Resultatet vil være større kraft, energi og integritet, der gør det muligt at nå og opnå mere uden at miste balancen i arbejdslivet og livet i det hele taget. 

Individuel mentoring er oplagt i forbindelse med forfremmelse, nyt job, efter barsel eller når der sker forandringer, der på den ene eller anden måde skærper kravene til den enkeltes ressourcer og resultatskabelse. Individuel mentoring kan også fungere som supplement til fælles udviklingsforløb.

Kontakt mig endelig og lad os tage en snak om udfordringer og muligheder.