VINTERCIRKEL: ET HJERTEVARMT PITSTOP I DE MØRKE VINTERMÅNEDER

GIV DIG TID OG RUM TIL AT STOPPE OP, MÆRKE IND OG TAGE KRAFTEN HELT HJEM (IGEN)

Jeg inviterer ind til en eksklusiv cirkel med max. 8 deltagere, som ønsker at følges ad, løfte og støtte hinanden igennem de mørke vintermåneder.

Vintercirklen er skabt til dig, der har brug for et kærligt rum, hvor du kan læne dig tilbage og ind i dig selv. Hvor du bliver tvunget til at mærke dig selv. Om du har fokus på det, du har brug for - eller om der er noget i dit liv, der har behov for at blive justeret? I det små eller det store.
En nærende pause i hverdagen.
En pause til bare at være.
Være med dig.
Være dig.

Cirklen vil være en tidslomme til dig selv med fokus på at skrue endnu mere op for din livsglæde, din livsgnist og meningen i dit liv. At skrue endnu mere op for hele dig.

Vi mødes en aften hver måned fra kl. 18-21 henover de mørke vintermåneder fra november til februar.

Datoer: 23. november, 21. december, 18. januar, 24. februar

Sted: Biskop Svanes Vej 58B i Birkerød

Pris: 5.000 kr. for alle 4 gange, hvilket også inkluderer drikke og sødt og lækkert til ganen

Jeg vil skabe et kærligt og trygt rum, som gør det muligt for dig at give dig selv det nærvær, som kan være udfordringen at finde i hverdagen, hvor meget andet let kan tage vores opmærksomhed, tid og energi.

Du vil på cirkelaftenerne:

SÆTTE STIKKET I til dig selv igen og komme i kontakt med dit hjerte og længsler, og dét som du har brug for at se i øjnene lige nu for at skabe endnu mere saft og kraft i dit liv. At få sat stikket i betyder, at du tydeligt kan høre og mærke, hvad du har brug for at give dig selv lov til at være eller handle på, dér hvor du er i livet lige nu for at være i integritet.

SKABE BEVÆGELSE i det som lige nu opleves svært, udfordrende eller stagneret. Du vil opleve den energi, som indfinder sig, når du lader det overhørte komme op til overfladen og stille og roligt noterer dig det næste naturlige skridt, du kan tage for at imødekomme dit hjerte og indre stemme.

TILLADE DIG SELV at gå med og være tro mod det, du mærker, for gør du det, kommer livet sjældent på afveje. Du giver dig selv tid til at ære, den og det du er uden forstyrrende elementer men med fuld opmærksomhed og i et hjertevarmt, rummeligt og opløftende rum. Det er både dejligt og forløsende.

Jeg holder rum og sætter rammerne – du er i centrum:

Aftenerne vil blive en blanding af korte inspirationsoplæg fra mig, egen refleksion og fordybelse, visualisering og meditation, intuitiv vejledning fra mig, sparring og delinger. Både din krop, sind og sjæl vil blive aktiveret og næret.

Jeg arbejder intuitivt – forstået på den måde, at jeg selvfølgelig har et klart formål for vores aftener, men præcis hvad der kommer til at ske vil altid følge energien i rummet, og tage udgangspunkt i dit og de andre deltageres ståsted. På den måde kan jeg garantere dig, at jeg møder dig hvor du er, og med dét der er.

Cirklen er for dig, som:

  • har brug for hjælp til at stoppe op i hverdagen og sikre, at livet ikke løber afsted med dig, men at du selv sidder i førersædet.
  • har brug for hjælp til at åbne dit hjerte – og blive mindet om, hvad der får dit indre til at boble af glæde og energi.
  • støtte til at sikre, at du har dig selv med i dine valg, prioriteter og liv i det hele taget.
  • kan have brug for at blive set udefra og mindet om, at livet ikke behøver føles slidsomt – men gerne må være både nydelsesfuldt og let.

Du skal bare komme som du er, med det du er – du ikke præstere eller levere noget som helst.

Kan du mærke cirklen kalde på dig, så tilmeld dig via mail: anja@kaiba.dk.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller brug for at vende, om dette er det rigtige for dig der, hvor du er lige nu.

TILKØB EN INTUITIV SESSION

Hvis du har lyst, kan du tilkøbe en individuel intuitiv session FORUD FOR ELLER i løbet af Cirkelforløbet, hvor jeg mærker ind på, hvor du er i livet lige nu, hvad der kalder på dig indefra, dine muligheder og potentialer, og hvad der blokerer for, at du udlever dem.

Særpris ifm. tilmeldelse til cirklen: 1000 kr.

Sessionen foregår hos mig i Birkerød og varer ca. 1 times tid, og vi finder sammen et tidspunkt, som passer dig.

JEG KENDER VEJEN

Det kræver mod at give dig hen og tage dig tid til at kigge indad, være med dig selv – i længere tid ad gangen. Jeg ved selv, hvor meget nemmere det kan være at sætte andre og andet før sig selv. Indtil jeg begyndte at gøre kontakten indadtil til primusmotor for kontakten med alle dem omkring mig. Det gav ikke bare bedre relationer, men også bedre resultater på mindre tid og med mindre slid. Dét er den røde tråd i al min undervisning og det, du får en blid indføring til i cirklen, så du kan skabe et måske nyt og endnu stærkere startsted for din hverdag: dig selv.

3743