De fleste af os kan nikke genkendende til at være helt optændt af et eller andet, vi gerne vil.
Så vi sætter i gang.
Får gjort en masse.
Billedet af vores resultat, kan vi sagtens se for os.
Men pludselig …
Begynder det at blive svært.
Den indre dialog begynder at tale om, om det nu også er det rigtige.
Frygten for at fejle, blive afvist, blive til grin, ikke kunne finde ud af det alligevel begynder at skabe knuder i maven og stække vores ellers hidtil store ivrighed og beslutsomhed.
Hvad er det, der sker?
Vi glemmer, at der er forskel på, hvad vi kan i hovedet – og hvad vi reelt set kan i øjeblikket.
For vores krop og følelser er langsommere end vores tanker.
Lader vi derfor hovedet sætte dagsordenen, ender vi med at have for meget fart på. Mærker ikke, at vores krop og følelser ikke kan nå at følge med i vores nye virkelighed.
Makkerparret ‘krop & følelser’ begynder derfor at bremse os med:
- tvivl eller fortrydelse
- bekymringer
- et stigende behov for andres anerkendelse af vores plan
- dobbelttjek af hvad, der giver os sikkerhed og tryghed
Årsagen er, at vi har sprunget de trin over, hvor vi skulle have haft os selv med. Sådan helt reelt.
Mærket tvivlen – og talt med den og andre om den.
Anerkendt vores bekymringer – og forholdt os realistisk til dem.
Tjekket ind med vores plan – i hjertet og mærket, om den stadig har grobund.
Vurderet om vores mod matchede vores behov for tryghed og sikkerhed.
I stedet for at have overhørt, underkendt eller ignoreret signalerne.
Det er sådan handling ude af integritet ser ud.
Ét skridt ad gangen = den sikreste vej til succes
Analogien er ikke anderledes med vores mål, drømme og ønsker.
Vi lærer gennem gentagelser, og prøver vi at undgå dem ved at gøre for meget for hurtigt, ender vores sande værenstilstand alligevel med at bremse os.
Altid.
Og så er vi tvunget til at gå et par skridt tilbage og tage os af det, vi sprang over, så vi igen kan have hele os selv med på rejsen, førend vi bevæger os fremad igen.
Har du en drøm eller et mål, du går efter – eller har gået efter – hvor du pludselig mistede pusten?
- Se på, hvad og hvor, du sprang noget over?
- Hvad du ikke tog dig tid til eller ville forholde dig til?
- Hvilke signaler fra din krop overhørte du?
- Hvilke følelser tog du ikke alvorligt (nok)?
Tag dig af det nu, og mærk hvordan du langsomt begynder igen at være i helhed, i integritet, med dig selv. Der hvor tanker, følelser og krop er i samspil.
For at handle i integritet handler om at gøre, det du vil – selvom det er skræmmende, angstprovokerende, usikkert, svært eller bare nyt.
Tag dig af dine følelser og kropssignaler undervejs og lad være kun at handle. Det er sådan du træner dit mod. Ét skridt ad gangen.
Dét er integritet. Og du og dine drømme er det værd.
Kærligst,
Anja