Genkender du dig selv i det her?
Du vil gerne gøre det godt og præsterer på jobbet. Du lægger en indsats.
Og du kan lide det.
Du kan lide resultaterne og fremdriften.
Kan du så også genkende det her (i større eller mindre grad)?
Det kører.
Men …
Egentlig er du træt.
Din krop føles tung, ufleksibel, gør ondt forskellige steder, men på den anden side; den virker jo.
Spurgte du derimod din krop, ville den bede om pause. Om hvile. Om restitution. Om leg, lethed og færre to-do’s.
Ved du, hvad det er?
Det er for let at sige, at det er en ubalance.
For det er så meget mere end det.
Det er et tegn på, at du gør det så godt, at det gør dig dårlig – og gør dig dårligere til det, du gør så godt.
Ja, lad mig forklare det lidt mere.
Både mænd og kvinder har en maskulin og en feminin side.
Dine maskuline sider bliver udtrykt, når du arbejder hen mod et mål, skaber fremdrift, præsterer, analyserer, og arbejder fremadrettet.
Dine feminine sider bliver udtrykt, når du flyder med livet, som det udfolder sig, omfavner din kreativitet, leg, lyst, danser og er i overensstemmelse med dit indre liv.
De maskuline og feminine energier er modsatrettede og nødvendige i samspil, hvis vi vil kunne sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.
I en målrettet, driftig, såkaldt maskulint drevet hverdag, kan det dog godt blive rigtig svært at holde kontakten med det feminine. Og især for kvinder har det en pris.
For vi kvinder identificerer os naturligt med energien i at få alting til at flyde, opløse kaos og være inkluderende og omsorgsfulde. Har vi tilladt, at vores omgivelser og opgaver har bragt den målrettede og driftige side af os for meget på banen, ender vi med at have for lidt at give af. Vi udmatter os selv. Dræner og tærer, fordi vi gerne vil gøre det godt – med det resultatet, at vi bliver fysisk og psykisk dårlige, som igen påvirker det arbejde, vi egentlig er så gode til.
Det er en negativ spiral, som kun kan ændres ved at sikre din balance mellem dine feminine og maskuline sider.
Du kan få mine 6 genveje til at forbinde med din feminine kerne i en travl hverdag her.
Kærligst,
Anja