
LEDERSKAB MED HJERTET
Genskab så stærk en kontakt til din egen kærlige kerne, at du finder mod til at bevæge dig mere og mere ind i den, du i sandhed er – og lev et liv i samklang med din sjæl.
Vi starter d. 18. januar 2024
Et liv hvor du lever fra og igennem hjertet.
Hjertet er din adgang – indadtil, udadtil og opadtil.
Til at mærke dig selv, andre og livet – klart og helt.
Til at føle forbundethed med dig selv, andre og dét der er større end dig.
Til at tage livet helt ind. Dit liv.
Jeg kender alt til at leve livet primært fra hovedet – at vende og dreje, være i tvivl, have brug for at vide og have styr på (det meste), at tro på den indre hårde dommer der fortæller mig, at jeg ikke gør det helt godt nok eller burde gøre mere, at føle noget mangler men ikke kunne mærke tydeligt, hvad jeg har lyst til - og tro, at jeg kan tænke mig til mine svar. At være fanget og faret vild i hovedet alt imens ønsket om at være mere til stede, kunne læne mig tilbage, nyde livet fuldt ud, mærke mig selv og glæden endnu dybere, og føle mig glad for at være mig brændte indeni.
Sådan er det ikke længere. Mit hoved er ikke længere mit afsæt og kompas. Jeg har skabt en dyb forbindelse til det sted i mig, hvorfra et autentisk, mærkbart og kærligt liv udgår – mit hjerte. Herfra forbinder jeg mig ærligt hver eneste dag til både min egen kerne og sjæl, andre mennesker, livet og det som er større end mig. For med den forbindelse sanser og mærker jeg alt stærkere, livet overrasker mig, og jeg lever mere. Dét der er mit liv. Dét der giver mig mening. Dét der tænder min glød.
Lev og tag livet helt ind
Jeg tror på, at vi fødes ind i livet som hele mennesker med et livsformål, en dyb kærlighed til både os selv, andre og livet – og ikke mindst en indre drivkraft. Gennem livet oplever vi dog at miste dele af os selv i forsøget på at blive elsket, lykkes, overleve, passe ind og passe på os selv. Og henad vejen mister mange af os derfor også kontakten til, hvem vi er i vores essens - i dybden af vores sjæl – og kommer derfor på afveje. Det skete for mig.
På LEDERSKAB MED HJERTET hjælper jeg dig med at bløde op, og åbne dig ind til det kærlige og stærke sted indeni dig.
Det sted i dig hvor du MÆRKER dig selv så tydeligt, at dét som er rigtigt for dig står så klart, at du finder mod til at træde mere og mere ind i integritet.
At leve og tage livet helt ind – på den måde som dit indre længes efter. At tillade dig selv at træde helt frem, som dig – og med alt det du er og rummer. Og det du ønsker dig af livet. Privat såvel som i arbejdslivet.
Jeg glæder mig til at se dig skabe så ren en kontakt til dit hjerte og sjæl, at du ikke igen farer vild – men finder ind til en dybtfølt glæde ved at være dig. Og en tillid til både dig selv, og det der er større end dig.
At du er støttet.
At du må være dig – præcis som du er.
At det du dybest set længes efter er en følelse, og den følelse bor indeni dig.
Vejen til at skabe det, du ønsker, starter derfor også indeni dig.
I dit hjerte.
Dit indre.
Dine længsler og drømme, dine oplevelser og sår, dine historier om dig selv, dine blokeringer.
Jeg er med dig hele vejen
Jeg har altid været meget ambitiøs på livet – og er også lykkedes med det meste af det, jeg har sat mig for. Et sted på vejen mistede jeg dog kontakten indadtil.
Vendepunktet kom kort tid efter, at jeg var blevet mor, hvor jeg indså, at jeg havde alt det, jeg altid havde ønsket mig. Jeg havde et fantastisk job som HR Udviklingschef i Københavns Lufthavne, økonomisk råderum, en dejlig kæreste og lille nyfødt pige, et smukt hjem, skønne mennesker omkring mig, og jeg var sund og rask. Men jeg kunne ikke mærke det. Og jeg var ikke rigtig glad. Noget manglede – uden at jeg kunne mærke, hvad det var.
Nu ved jeg, at det jeg manglede var kontakten til min sjæl og kærlige trygge kerne. Jeg havde i årevis jagtet følelsen af værd, kærlighed og forbundethed udenfor mig selv – i mine præstationer og hos mine relationer - men erkendte, at så længe jeg blev ved at vende blikket og fokus udenfor mig selv, var det en håbløs og endeløs søgen.


Dét blev startskuddet til en smuk, udfordrende, berigende og ikke mindst udviklende rejse ind i dybderne af mig selv. Ind i hjertet og den adgang som hjertet er til både min sjæl, tidligere liv og det, som er større end mig. Det jeg kalder Universets uudtømmelige kilde af kærlighed, intelligens og kraft, som vi alle er en del af og kan forbinde os til.
Den største gave jeg har givet mig selv – og som jeg nu er dybt passioneret omkring at give videre til andre: Rejsen tilbage ind i hjertet og til et liv levet derfra.
Det du søger svar på, det du længes efter og vejen dertil findes i dit hjerte. Dit hjerte ved og guider dig altid – og er det eneste du behøver spørge til råds.
'Lederskab med Hjertet' er til dig, som:
Efter og allerede under 'Lederskab med Hjertet' vil du:
Du har fået nøglerne til at skabe et liv i integritet og i bevægelse som udgår fra din kærlige kerne og hjerte.
Livet føles mere mærkbart, du er mere mærkbar – både for dig selv og andre – og dine relationer er blevet dybere og mere værdifulde for dig.
Når livet rammer og du kommer off track, farer vild, mærker at noget skal ændres, trækker du det ikke længere så lang tid – du tager hånd om det, så du ikke stagnerer for længe. For du ønsker bedre og mere for dig selv, og ved hvordan du skaber bevægelse i det uønskede.
Tidligere kunder siger..
Malene
”Anja lærte mig at finde ro og styrke indeni mig selv i stedet for at fokusere på, hvordan mine omgivelser påvirkede mig. I stedet for at slå mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke var, fik jeg tillid, tro og styrke til at elske den, jeg er. Nu ved jeg, at jeg er værdifuld, uanset hvad andre fortæller mig”.
Christina
"Kæreste, smukkeste A. Tak for dig. For din hjælp, din støtte, dine kærlige spørgsmål og empatiske iagttagelser. Tak fordi du følger, støtter, skubber – og nogle gange bærer. Jeg er fuld af beundring - for din integritet, dit mod, din vilje til at følge dine drømme. Du inspirerer verden – og mig".
Mie
”Kære Anja
1000 tak for dig – tak for at se mig, for at hjælpe mig til at se hvad jeg ikke selv kunne se – for at bringe sårbarheden frem i mig – og for at gribe mig kærligt i det hele. Kan mærke jeg er rolig og træt. Og meget rørt. Tak, Anja. Knus og kæmpe taknemmelighed!”
Hvad får du på 'Lederskab med Hjertet'?
Vejen til den forandring, du oplever på 'LEDERSKAB MED HJERTET',
går gennem 4 hovedtemaer som hele forløbet centrerer sig omkring:
HJERTEÅBNING & -CENTRERING
Dit anker, din adgang og vigtigste forbindelse – uanset hvad du står i eller ønsker dig.
INTEGRITET
Tag kraften helt hjem - vær hele dig og tro mod dig i både det indre og ydre.
FORBUNDETHED
Indadtil, opadtil og til tidligere inkarnationer – og du vil altid føle dig tryg og støttet.
TILLID
Til dig selv og det, som er større end dig - som dit afsæt for at lade dig guide og flyde med livet.

Vi arbejder naturligvis med både krop, sind og sjæl, hvor du i en skøn og virksom vekselvirkning bliver guidet igennem bl.a.:

LEDERSKAB MED HJERTET strækker sig over ½ år og består af:
Vil du vide mere?
Vil du vide mere?
Dine investeringsmuligheder
Jeg tilbyder en særlig intro- og early bird pris på 34.500 kr. inkl. moms ved tilmelding inden 15. december 2023. Herefter stiger prisen til 39.500 kr. inkl. moms.
FULD BETALING
Du kan vælge at betale forløbet samlet ved at betale den fulde pris i ét afdrag.
Early bird
34.500 kr. inkl. moms
TO RATER
Du kan vælge at betale 18.000 kr. á 2 omgange (hvis du fx vil dele det imellem to budgetår).
2 rater á
18.000 kr. inkl. moms

SEKS RATER
Du kan vælge at dele betalingen op i 6 månedlige rater á 6.000 kr. inkl. moms.
6 rater á
6.000 kr. inkl. moms
HVORDAN VIL DU OPLEVE MIG?