Skip to content

Ny 1-dags workshop:

Lær at mærke og stå ved dig selv
- i det ydre som det indre

INTEGRITET I PRAKSIS PÅ JOB OG DERHJEMME

Ny 1-dags workshop:

Lær at mærke og stå ved dig selv
- i det ydre som det indre

INTEGRITET I PRAKSIS PÅ JOB OG DERHJEMME

Integritet er for mange et underligt ord.

Samtidig er det umådelig vigtigt at forstå, hvis vi vil tage vores personlige lederskab på os og suge det bedste ud af livet.

Integritet betyder nemlig, at der er sammenhæng mellem det, du tænker og mærker i dit indre, og det du siger og gør i det ydre. Styrker du din integritet, styrker du et fast ståsted i dig selv. Et sted, hvorfra du klart, ærligt og uden drama kan mærke, udtrykke dig og stå ved dig selv både på job og derhjemme.

’Lær at mærke og stå ved dig selv’ er en ny 1-dags workshop til dig, der gerne vil blive bedre til at sige og gøre det, der føles rigtigt for dig. Uanset, hvad andre måtte synes eller forvente.

Ikke for at trumfe din egen agenda igennem.

Ikke for at være disrespektfuld overfor andre.

Ikke for at hævde dig selv.

Slet ikke.

Workshoppen er for dig, der gerne vil blive bedre til at leve som et helt menneske med hoved, krop og hjerte i samspil.

Dyrker vi det samspil, opdager vi nemlig, hvor nem adgang til mere glæde, frihed og personlig styrke, vi har, uden, at vi behøver at gå på kompromis med os selv.

At leve i integritet kræver øvelse. For på mange måder er det meget menneskeligt at handle ude af integritet. Både privat og professionelt. Som mennesker er vi nemlig så afhængige af vores fællesskaber, at vi ofte er villige til at gå på kompromis med os selv – for at være en del af fællesskabet.

Derfor overser eller opdager vi først (alt) for sent, symptomerne på at være ude at integritet og kan risikere at betale i form af dårlig trivsel og manglende livsglæde.

 

Hvor mange af de her udsagn, kan du genkende?

 

Tegn på at være ude af integritet:

  • En stigende tomhed indeni, selvom det ydre tilsyneladende fungerer
  • Du har mistet gejsten i dit job
  • Føler dig slidt og knokler, men du får ikke længere et kick ud at få gjort og afsluttet ting
  • Du savner mere mening
  • Du er begyndt at tvivle på dig selv og dine evner – og på om du må have det, som du har det
  • Du savner din oprindelige livsgnist
  • Oplever uro i kroppen
  • Føler dig konstant bagud
  • De (gamle) drømme og længsler bor stadig i dig uden, at du får rykket på dem

 

Lever vi ude af integritet med os selv, bremser vi os selv. Vi holder igen med at gøre eller sige, hvad vi har brug for, fordi vi er i tvivl om det, vi mærker, er sandt. Og vi holder igen med at gøre eller sige, hvad der er nødvendigt, fordi vi er bange for, hvad det vil betyde for os selv og andre – og reaktionen fra vores omverden.

Prisen er alvorlige konsekvenser for vores trivsel, livsgnist og glæde.

 

Integritet er svært for mange, fordi vi har lært primært at lede os selv fra hovedet. Men det er vores krop, der bukker under og vores hjerte, der lider, når vi underkender os selv. Derfor skal vi genlære at skabe kontakt mellem vores hoved, krop og sind. Lære at stoppe op og give os selv tid til at lytte og mærke, hvad der foregår. Indeni. Og lære, hvordan vi med respekt for os selv kommunikerer og handler i integritet, selvom vi kan være bange for, hvad det vil medføre eller andre vil tænke.

Frygten for andres reaktioner er menneskelig og naturlig, men må ikke forhindre os i at leve vores liv i integritet.

 

På workshoppen lærer du derfor om:

  • De to hovedårsager til, hvorfor vi kommer ud af integritet med os selv
  • Hvorfor integritet er så vigtigt – og den eneste vej til følelsen af indre styrke og bevægelse i livet
  • Hvorfor det kan være svært at agere i integritet – og hvordan du kan træne din evne til at være, tale og handle i endnu mere integritet
  • Hvordan du sætter stikket i til dig selv igen og etablerer samspillet mellem hoved, krop og sind
  • At der findes en vej til at få det til at ske i det ydre, som findes i dit indre

Det er nemt at blive ved at gøre, som vi plejer. Er vi ude af integritet med os selv, giver det os problemer. Med vores ærlighed overfor os selv og andre, med at mærke hvordan vi egentlig har det, med at blive forstået af dem der betyder noget, med at kunne sætte grænser for os selv, med vores kommunikation og med vores personlige styrke og lederskab.

Derfor skal vi lære at lede os selv med integritet. Fra et ærligt og sandt samspil mellem hoved, krop og hjerte.

 

Integritet gør dig bl.a. i stand til at:

  • Kunne mærke, hvad der rører sig i dig og dele det med andre (mærkbart og uden drama)
  • Opsige et job eller bede om forandringer, før du er helt drænet - eller gået ned med stress
  • Sige fra overfor en opgave eller chefen
  • Være en tydelig og mærkbar partner, veninde, kollega og forælder
  • Lære dine børn at lede sig selv fra samme sted – og bedre acceptere, deres valg og vej
  • At turde gå efter dine drømme, også selvom du risikerer andres dom eller at fejle undervejs
  • Være tro mod dig selv, den du er, og hvordan du har det - og bære det med større lethed

Når vi er i integritet og dyrker kontakten med os selv, kan vi mærke, hvad der er det rigtige at gøre for os. For integritet er at mærke og at handle derfra. Ikke at vende bort fra, flygte fra, arbejde sig væk fra, ignorere, overhøre, dulme, udskyde, bortforklare eller undskylde med. Integritet er det vi inderst inde godt ved, vi har brug for at gøre og sige – og er i praksis dyb selvkærlighed og selvrespekt.

 

Workshoppen er derfor til dig, der:

  • Gerne vil kunne stoppe op, mærke og lytte til dit indre
  • Vil være endnu mere tro mod dig selv – dvs. sige og gøre i det ydre, som det lyder og mærkes indeni
  • Gerne vil kunne stå fast i dig selv, og hvordan du har det - også når andre har det anderledes
  • Bære at andre har det anderledes end dig, og stadig stå ved, hvordan du har det
  • Vil dyrke tilliden til dig selv og lære at lede livet derfra fremfor at undvige eller tilpasse dig
  • Gerne vil kunne mærke mere af livet - og dig selv
  • Mangler at kunne tillade dig selv at have det, som du har det – og stå ved det

Emner på workshoppen:

  • Hvad er integritet? Hvorfor er det svært?
  • Årsag #1 til manglende integritet
  • Årsag #2 til manglende integritet
  • Hvordan genkender du og bruger årsagerne til mere integritet
  • Integritetstrekanten: Samspillet mellem hoved, krop og hjerte
  • Din sårbarhed og styrke, når du lever i integritet
  • Dit personlige lederskab i integritet

Workshoppen er en kombination af oplæg, øvelser og deling – og taler til både hjerne, hjerte og krop. Så hvis du skal have noget med dig, skal du være åben, nysgerrig og have lyst til at dele lidt af dig selv.

Integritet giver en følelse af forløsning, ro og styrke. Workshoppen vil derfor minde dig om, hvorfor dét at turde være og handle i integritet er den eneste vej til at stå stærkt i sig selv, trods mange ydre forventninger og forandringer.


Du vil blive inspireret
til at turde træde mere og mere frem som den, du er, og med det som betyder noget for dig og din livsgnist. Også når det er svært, og du risikerer modstand eller at miste.

Du bliver bedre til at tjekke ind med dig selv i løbet af dagligdagen og kunne foretage små justeringer i det, du siger og gør, som afspejler dit ståsted. Det vil styrke dit selvværd og give dig følelsen af at lede dig selv. Med kærlighed, respekt og integritet.

Pris

EARLY BIRD PRIS: 1500,- inkl. moms ved tilmelding senest 24. august.

Pris derefter: 2000,- inkl. moms.

Book din plads på anja@kaiba.dk

Prisen inkluderer:

  • 1-dags workshop
  • Undervisningsmateriale
  • Frokost, drikkevarer og snacks dagen igennem

Hvor og hvornår:

Ny dato på vej – skriv dig på ventelisten nedenfor og få besked.

Book din plads på anja@kaiba.dk

Tilmeld dig ventelisten

grupper1
grupper2
grupper3
grupper4

”Hvis du er klar til at komme på en fantastisk effektfuld rejse, hvor du finder energi og kraft til at skabe helt nye og større resultater – i balance og uden anstrengelser – så er Anjas forløb det rette for dig. Kom med et åbent sind, vær klar til at gå nye veje, og du vil mærke, at der sker en masse positivt nyt!”

Dorte Nygaard, Afdelingsleder, Københavns Lufthavne A/S

”At se hvordan Anja selv har formået at indarbejde balancen mellem et job på højt niveau og sin familie er motiverende, og det er skønt, at Anja bruger sig selv så meget som facilitator, for så får man syn for sagen. Anja står for alt andet end tomme floskler – der er både energi, nerve og oprigtighed bag de guldkorn, som Anja deler. Og de virker!”

Kristine Weng Thorvildsen, Senior HR Business Partner, NNIT

”Anja lærte mig at finde ro og styrke indeni mig selv i stedet for at fokusere på, hvordan mine omgivelser påvirkede mig. I stedet for at slå mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke var, fik jeg tillid, tro og styrke til at elske den, jeg er. Nu ved jeg, at jeg er værdifuld, uanset hvad andre fortæller mig”

Malene Bille Ahmt, Erhvervsrådgiver, Nordea

”Anja er en af de dygtigste og mest inspirerende kvinder, jeg har mødt - hun går vejen selv og deler generøst ud af sine erfaringer. Jeg får altid 110% og kan ikke undgå at rykke mig i hendes nærvær. Alt det som Anja giver i ord, råd og undervisning er som ’forgyldt’ og påvirker mig dybt. Dét jeg får med mig via Anja’s inspirerende, dygtige og hjertelige undervisning, giver mig mulighed for at rykke mig videre og blive en endnu bedre udgave af mig selv. Jeg er dybt taknemmelig”

Miemaij Thestrup, Selvstændig, Farmagi

Scroll To Top