Et nydelsesfuldt
pitstop til dig selv
Tryk pause og hav tid til bare at være dig
- Et forkælelsesretreat på Skodsborg Kurhotel
2 dage hvor du ikke skal tilsidesætte dig selv for andre og andet, men i stedet bare være for og med dig selv. Tid, værktøjer og støtte til at komme i kontakt med, hvad det er du allerinderst inde har brug for, dér hvor du er i livet lige nu.
Retreatet er skabt til dig, der ønsker at trykke pause for en stund.
Pause fra dagligdagens gøremål, pligter, og ’burde, skulle’.
Pause til bare at være.
Være med dig.
Være dig.
En tidslomme til dig selv med plads til at mærke, være og gøre det dit indre kalder på – for at skrue endnu mere op for din livsglæde, din livsgnist og meningen i dit liv.
En gave fra dig til dig
Hvem forkæler dig? Retreatet er en omfavnelse og forkælelse af dig. En mulighed for dig til at stoppe op og mærke, om du er, hvor du ønsker at være? Om du har fokus på det, du har brug for - eller om der er noget i dit liv, der har behov for at blive justeret? I det små eller det store.
På retreatet vil du få min hjælp til at:
Mærke – ikke kun tænke dig til – helt ind i dit inderste, om du prioriterer din tid og energi, som det føles rigtigt for dig allerinderst inde. Du vil komme i kontakt med dit hjerte og længsler, og dét som du har brug for at se i øjnene lige nu for at skabe endnu mere saft og kraft i dit liv.
Sætte stikket i til dig selv, dvs. tilsidesætte pligter, to-do lister og ’det rigtige’ for at undersøge, om du er kommet på afveje, og er i gang med at bilde dig selv noget ind, som reelt ikke føles helt rigtigt indeni dig. At få sat stikket i betyder, at du tydeligt kan høre og mærke, hvad du har brug for at give dig selv lov til at være eller handle på, dér hvor du er i livet lige nu.
Tillade dig selv at gå med og være tro mod det, du mærker, for gør du det, kommer livet sjældent på afveje.
På retreatet giver du dig selv det rum og nærvær, som kan være udfordringen at finde i hverdagen, hvor meget andet let kan tage vores opmærksomhed, tid og energi - og med det resultat at vi lige pludselig er kommet helt på afveje af, hvad der reelt betyder noget for os selv.
Forkæl-dig-selv retreatet vil give dig:
- Hjælp og inspiration til at kigge på dig selv og dit liv med nye øjne
- Værktøjer til at mærke efter og tage stilling til, om du er hvor du ønsker, eller om der er noget du skal justere – både i dit arbejdsliv og/eller privatliv
- Fornyet energi fordi du sætter tid af kun til dig uden mulighed for distraktioner og forstyrrelser
Dagene vil blive en blanding af inspirationsoplæg fra mig, egen refleksion og fordybelse, delinger, sparring, meditation, kropsarbejde i form af Yinmind, spa og privat saunagus, natur og sansning.
Jeg sætter rammerne, du er i centrum
Jeg arbejder intuitivt – forstået på den måde, at jeg har selvfølgelig et klar formål og en overordnet plan for retreatet, men præcis hvad der kommer til at ske og hvornår vil altid følge energien i rummet, og hvor du og de andre deltageres ståsted er. På den måde kan jeg garantere dig, at jeg møder dig hvor du er, og med hvad der er.
Dem, der kender mig ved, at vi vil komme rundt om både krop, sind og sjæl – du vil efter de 2 dage føle dig næret, fyldt op, i kontakt indadtil, åben, inspireret og klogere på dine næste skridt ift. det, som er vigtigt for dig at få givet opmærksomhed eller handlet på.
Deltag på et hjertevarmt pitstop, hvor du får:
- 2 fulde dages facilitering af et rum fyldt med nærvær, hjerteenergi, inspiration, øvelser, kærlige puf og sparring
- Kropsarbejde i form af Yinmind (en kombination af yin yoga og mindfulness)
- Overnatning i enkeltværelse
- Adgang til spa og træningsfaciliteter
- Privat saunagus
- Fuld forplejning – og vel og mærket lækker forplejning
Retreatet er både for dig som:
- føler dig stagneret eller slidt i din dagligdag
- bare trænger til at give dig selv et pusterum i hverdagen
- har brug for at blive fyldt op og næret
- har brug for at få kontakt til dig selv igen – indadtil – og blive mindet om, hvad der får dit indre til at boble af glæde og energi.
Du skal bare komme som du er, med det du er – her skal du ikke præstere eller levere noget som helst.
Tværtimod – det, der fylder i dig lige på det tidspunkt er hvad dagen vil indeholde og det, som du med mit og dit eget nærvær vil give opmærksomhed, lære af og være med.
Når du tager hjem fra retreatet, har du:
- mærket, og ved hvordan du skal navigere i, hvad der også rør sig i dig, selvom hverdagen fylder
- oplevet energien, der indfinder sig, når du lader det overhørte komme op til overfladen og stille og roligt noterer dig det næste naturlige skridt, du kan tage for at imødekomme dit indre
- givet tid til at ære, den og det du er uden forstyrrende elementer men med fuld opmærksomhed. Det er i sandhed både dejligt og forløsende
- fået fyldt depoterne op, og vil mærke en krop der smiler
Mere om Yinmind
Yinmind er fusionen mellem yin yoga og mindfulness.
Yinmind skaber plads i krop og sind, fordi du dels arbejder med at stimulere bindevævet, dels giver opmærksomhed til dét, som ER lige nu – uden at dømme det rigtigt eller forkert, eller at ville ønske det var anderledes. På den måde skabes grundlag for transformation – for i accepten og nærværet med det, som er, kan fysiske spændinger eller følelsesmæssige blokeringer bevæge sig og forløses.
Gennem siddende eller liggende yogastillinger, der fokuserer på dybe stræk, som typisk varer mellem 3-10 min, inviterer Yinmind dig til, at du giver dig hen i langsomhed, synker dybere ind i din krop og mærker sansningerne i din krop og din indre stemning - på en undersøgende, nysgerrig, ikke-dømmende men accepterende måde.
Yinmind medvirker til at berolige nervesystemet, og styrker din evne til at være til stede i krop og sind – som det er og føles i nuet.
Mere om Sauna Gus
Sauna Gus er en terapiform som ved hjælp af varme og æteriske olier påvirker krop og sind. En uddannet gusmester doserer olierne og fordeler varmen ved hjælp af et håndklæde, og der vil typisk være tre runder med forskellig intensitet afbrudt af pauser, hvor vi har mulighed for at køle af og indtage væske. De æteriske olier har hver deres effekt – afslappende, rensende og/eller opkvikkende, og på den måde stimulerer Sauna Gus både vores sind og udskillelsen af affaldsstoffer, samt styrker immunforsvaret.
Sauna Gus er et fantastisk supplement til alt det andet (indre) arbejde vi vil lave på de 2 dage, og du vil efterfølgende føle dig både lettere og renset. Det er dog naturligvis – ligesom alt andet – frivilligt, om du har lyst til at deltage.
Anja kender vejen
Vejen, du går på, den kender jeg. Det lover jeg dig.
Det kræver mod at give dig hen og tage dig tid til at kigge indad, være med dig selv – i længere tid ad gangen. Jeg ved selv, hvor meget nemmere det kan være at sætte andre og andet før sig selv. Indtil jeg begyndte at gøre kontakten indadtil til primusmotor for kontakten med alle dem omkring mig. Det gav ikke bare bedre relationer, men også bedre resultater på mindre tid og med mindre slid. Dét er den røde tråd i al min undervisning og det, du får en blid indføring i på retreatet, så du kan skabe et måske nyt og endnu stærkere startsted for din hverdag: dig selv.

Din pris for at forkæle og genforbinde med dig selv er …
SPAR 1.000 kr. frem til og med 16. august 2020:
- Private: 4.900 kr. inkl. moms alt inklusiv (jeg giver momsen) – og du kan betale i 3 rater, hvis du har brug for det.
- Virksomheder: 4.900 ex. moms.
Herefter stiger prisen til 5.900 inkl. moms for private, og 5.900 ex. moms for virksomheder.
Dato:
Fredag 25. september 2020 kl. 10 til lørdag 26. september 2020 kl. 16.
Hvor:
Skodsborg Kurhotel, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg - www.skodsborg.dk
Der er gratis parkering.
Medbring:
- Behageligt tøj og tøj til at være ud i
- Badetøj og tøj du kan dyrke yoga i
- Tøj til afslappet og lækker middag om aftenen
Tilkøb en intuitiv session
Hvis du har lyst, kan du tilkøbe en individuel intuitiv session forud for eller efter retreatet, hvor jeg mærker ind på, hvor du er i livet lige nu, hvad der kalder på dig indefra, dine muligheder og potentialer, og hvad der blokerer for, at du udlever dem.
Særpris ifm. tilmeldelse til retreat: 1000 kr. inkl. moms.
Ved køb – oplys, om du vil have sessionen før eller efter retreatet, og så finder vi sammen et tidspunkt til dig.
Sessionen foregår hos mig i Birkerød og varer ca. 1 times tid.
Der er kun 12 pladser på retreatet, så alle får maksimalt udbytte. Tilmeld dig nu på anja@kaiba.dk, hvis du vil sikre dig din plads. Og har du spørgsmål, så kontakt mig endelig.