Læs her en respektindgydende, sårbar og ærlig beretning fra en dygtig karrierekvinde og elsket kvinde og mor:
"Jeg havde det hele.
Den skønneste familie, vidunderlig mand, karriere der bare gik op og op, venner, god økonomi, var sund og rask ...
og så alligevel gik jeg rundt og ikke kunne få luft".
Sarah Procter deltog på Forløs din feminine kraft, hold 1.
Jeg græd, da jeg læste hendes mail og besluttede at dele den næsten uredigeret med dig. Selvfølgelig med Sarahs godkendelse.
Jeg er så fuld af beundring for Sarahs mod og forvandling - og håber du vil blive inspireret af hendes historie.
Sarahs mail begynder sådan her:
"Jeg havde det hele.
Den skønneste familie, vidunderlig mand, karriere der bare gik op og op, venner, god økonomi, var sund og rask ...
og så alligevel gik jeg rundt og ikke kunne få luft".
Sarah Procter er 37 år gammel, mor til 3 (+ en bonus) og bor med sin familie i Kastrup.
Sidst jeg så hende, strålede hun, som på billedet her. Det er taget på afslutningsdagen for mit udviklingsforløb 'Forløs din feminine kraft' i slutningen af august.
Men strålede gjorde hun ikke for 8 måneder siden.
Der var hun vred med udråbstegn!
"Trods alt der var så godt, var jeg vred.
Jeg skældte ud på mine børn, var kortluntet og frustreret.
Det var faktisk ret voldsomt", reflekterer hun.
"Både for mine omgivelser og mig selv. Jeg kunne ikke styre mig. I de korte stunder hvor der var ro, blev jeg rastløs og fandt mig selv tænke, at jeg måtte udvikle mig, dygtiggøre mig, klatre højere, og at det måtte gøres med ekstra uddannelse og indsats".
Sarah ved i dag godt, hvad hendes udfordring var:
"Jeg var fanget i et tykt væv af en hverdag med 120 km i timen. Jeg var dybt presset og ulykkelig.
Min krop var begyndt at sige fra med signaler som søvnløshed, og nu hvor jeg tænker tilbage, har det stået på i flere år".
Hun fortsætter:
"Andre signaler var mit temperament, mine humørsvingninger og min vrede. Jeg havde let ved tårer, havde vejrtrækningsbesvær, panikfølelser og glemte opgaver, som kunne vække mig med et chok om natten. På jobbet lavede jeg fejl, glemte vigtige afleveringer og performede ikke. Både fordi jeg satte baren for højt, men helt konkret så var jeg ikke særlig effektiv, hvilket satte skub i en negativ spiral".
Den næste erkendelse Sarah skrev til mig, kostede hende i første omgang et stort mod og en hidtil uprøvet grad af ærlighed overfor sig selv:
"Sandheden er, at udadtil virkede jeg ressourcestærk og selvsikker.
Men indeni var jeg bange, usikker og utryg".
I dag har Sarah det helt anderledes, men hun kan stadig huske, hvordan hun havde det, og hvor frustreret og fastlåst hun følte sig:
"Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste bare, at jeg ikke havde det godt. Jeg anede ikke, at løsningen kunne findes i et udviklingsforløb som dette hos Anja. Det var et held, at jeg sagde ja tak".
Når vi er mest presset, forsøger vores hjerne at finde plausible forklaringer, der oftest peger væk fra os selv, fordi vi instinktivt ikke har lyst til at se ind i vores eget mørke og ubehag.
Sådan var det også for Sarah.
"Da jeg stod midt i det hele, sagde min logiske hjerne mig, at det måtte være mit job der ikke er rigtigt, mit ægteskab eller min familiesituation. Min hjerne forsøgte at finde forklaring på min ulykke i alle mine omgivelser".
Men den smerte Sarah bar rundt på, havde ikke noget med nogen andre at gøre. Hun havde gennem mange år gjort, som der blev forventet og nu var hun slidt og tom indvendig.
"Jeg ønskede ikke at være den jeg var, men ville gerne være en bedre mig.
En bedre mor, hustru, søster, datter, veninde og individ".
I dag har Sarah integreret en helt anden måde at være Sarah på. Det har givet hende ikke bare en langt mere velfungerende - og rolig - hverdag, men også en meget bedre balance mellem hende selv, arbejde og andre.
Og som hun siger uden omsvøb:
"Uden de ændringer frygter jeg, at jeg var endt med at gå ned med stress, havde mistet min mand og min familie og skubbet mine børn væk, simpelthen fordi jeg ikke var til at stole på. Mit humør var ustabilt og upålideligt".
Vendepunktet
Sarah er det, jeg kalder et stærkt hovedmenneske.
Som mange andre kvinder og mænd i en travl hverdag, havde hun ladet sit hoved styre (stort set alt), mens hun overhørte og undervurderede vigtigheden af at være i kontakt med resten af sig selv.
Det havde en pris:
"Hovedet er logisk, og det kan være et stærkt redskab. Men går jeg på kompromis med min integritet, og det, jeg føler er rigtigt, så bygger der sig en følelse af utilfredshed og vrede op inden i mig. Nu ved jeg, at mærker jeg ikke efter, så siger min hjerne ja til ting som jeg faktisk ikke vil eller nej til ting, som jeg faktisk længes utrolig meget efter".
Fordi hun ikke længere mærkede efter i sig selv som modspil til hendes mentale kapacitet, svigtede hun i stedet sig selv på daglig basis. Med vrede, ulykkelighed og ked af det-hed som følge.
Det var et decideret wake-up call for Sarah at indse.
Hun begyndte derfor at træne og styrke sin evne til at mærke efter i sig selv. Spurgte og svarede sig selv på:
- Hvad har jeg lyst til?
- Hvad har jeg brug for?
- Hvad længes jeg efter?
Og gav sig selv lov. Overgav sig til en ny væremåde i tillid til, at hendes ressourcer ikke ville forsvinde, men tværtimod blive øget, fordi hun selv kom i overskud fremfor konstant underskud.
På hendes job gav det en uventet gevinst (som hun ikke troede på, da jeg fortalte hende om det, da vi mødtes første gang:-):
"Noget af det vildeste er, at med dette forløb, hvor følelser og ro har fyldt så meget, så har resultatet været ekstremt tydeligt på jobfronten. Jeg møder pludselig mine opgaver med overskud og bedre koncentrationsevne.
Mærkeligt som det lyder, så har dét, at jeg har givet mig selv lov til at arbejde færre timer, faktisk gjort, at jeg performer bedre. Der skal meget mere til at gøre mig usikker og nervøs, jeg kan bedre bevare koncentrationen og får derfor afsluttet flere opgaver".
Jo, Sarah bad om at gå ned i tid på sit arbejde, men beholde samme stilling.
"Jeg har opdaget, at jeg ikke behøver at knokle mig selv halvt ihjel og tilsidesætte mine føleler og mit fysiske helbred. Nu ved jeg, hvor meget jeg vinder ved at tage mig tid til ro, fordybelse, meditation og give plads til den feminine kraft, og at jeg derfor kommer til at ekselere i alt, hvad jeg foretager mig".
Hendes forandring er også markant mærkbar på hjemmefronten:
"Før var hele familien mærket af min tilstand – det er de også i dag, bare på den positiv måde. Børnene trives bedre – selv de sover bedre, vi har færre konflikter og ja, alle er bare så meget gladere".
Sarah afslutter sin mail:
"Jeg levede livet i højeste gear, men kun med den halve nydelse. Livet har ligesom fået en ny dimension. Jeg nyder simpelthen SÅ MEGET mere nu. Jeg er lykkeligere, end jeg nogensinde har været".
Sarah gjorde en indsats for at vende sit liv, og har i dag fået den ro og overskud, hunlængtes efter.
Jeg bøjer mig i støvet for det mod og den ukuelighed, Sarah har udvist. Æren er helt og holdent Sarahs egen. Jeg har kun vist en anden vej, støttet på sidelinjen, og holdt hende når der var ekstra behov for det, men hun har taget de nye og ofte usikre skridt. I tillid. Til sig selv (og mig).