6 daglige måder at forbinde dig til din feminine kerne (selvom du har travlt)

Mænd kan stadig være mænd uden nogen kontakt til deres feminine kerne.

Men kvinder med en svag forbindelse til deres feminine kerne …

er som batterier, lige før de løber tør for strøm.

 

Trætte, pressede, uden gejst.

Kører på pumperne og nul overskud.

 

I modsætning til batterier kan vi dog godt lade som om, vi har strøm nok til arbejdet og hverdagen. Vi løber bare lidt hurtigere, skruer op for arbejdstiden og ned for nedetiden.

 

Genkender du noget i dig selv?

 

Så er dette blogindlæg til dig:

 

Tegn på, at du kan få gavn af at forbinde dig (mere) til din feminine kerne:

  • Du tænker dig til løsninger fremfor også at mærke.
  • Kontrol og styring gør dig tryg.
  • Tid til dig er en mangelvare (eller stramt skemalagt uden spontanitet).
  • Du savner overskud, men har hele tiden noget på to-do listen.
  • Din egen sårbarhed gemmer du væk (for dig selv og andre).

 

Årsagerne til, at vi har mistet kontakten til vores feminine kerne (som kvinder) er mange. Lige nu, giver jeg dig mulighed for at slippe tankerne om årsagerne, for i stedet at give dig mine 6 egne genveje til at forbinde mig med mig selv – også i en travl hverdag med masser af gøremål.

 

 

1. Reflekter
I en travl hverdag, er det ikke altid, vi tager os tid til at lytte indad til, hvordan vi egentlig har det.
Sætter du dig ned bare 5 minutter i løbet af dagen (kan gøres på toilettet eller i et mødelokale), anerkender du dit indre livs vigtighed, begynder at kunne lytte og agere på, hvilke budskaber du har til dig selv. Det gør f.eks. pauser til en større nydelse end en stund behæftet med dårlig samvittighed.

 

2. Brug naturen
Naturen er grundlæggende feminin energi. Brug naturen, når du føler dig tom og drænet og har brug for opladning. Bare en gåtur på 10 minutter kan gøre en stor forskel.

 

3. Din kreativitet
Din kreativitet er også en feminin energi. Lad den komme til udtryk gennem dans, yoga, maling, tegning. Brug tid med dine drømme og ønsker og giv dem et fysisk udtryk. Ær din krop som det skabende tempel, den er, og brug den kreativt.

 

4. Naviger efter dine følelser
Det maskuline er defineret ved logik, dit feminine ved følelser. Vi har alle et følelses-jeg, men de færreste af os har lært at forstå og navigere efter vores følelser. I stedet tænker vi os til, hvad vi skal gøre.

Begynd at mærke, hvordan du har det. Lyt og hav tillid. Efterhånden som du lærer at kende dit emotionelle landkort, vil du automatisk komme til at føle dig mere hel, hjemme og komplet.


5. Nyd det, der er

Alt for mange af os arbejder for ferierne. Men det er ikke nok til at fylde os op til en konstant balance. Lær at prioritere tid til at læse, tage en lur, gå en tur, dyrke dine fritidsinteresser og ikke mindste være med livet, som det er – også når det er svært eller gør ondt. Det er en af livets største friheder at kunne bære det svære uden dom.


6. Tillad dig selv forandring

Lad være med at lade dig narre. Mange tror om de feminine energier, at de kun er bløde og behagelige. Det er kun en halv sandhed. Feminin energi er den skabende kraft i os – uden den, ingen børn i verden.

 

Din feminine energi er transformationens kraft.

Hvis du er et sted i dit liv, du ikke længere bryder dig om, er det din feminine kraft, der rejser sig og kalder på forandring. Luk den ind.

Det kan være både råt og dramatisk – for afvikling kommer før udvikling.

Men læn dig ind i det urolige, farvel’erne til det gamle og hav tillid til, at uden den kraftfulde, feminine energi, der både kan være beroligende og foruroligende, ville vi alle stagnere.

 

Og ingen ønsker det.

 

Kærligst,

Anja

1 Comment

  1. […] Du kan få mine 6 genveje til at forbinde med din feminine kerne i en travl hverdag her. […]

Efterlad en kommentar